Overdragelse og håndtering af nødlidende virksomheder på den korrekte måde.
+45 50 12 00 00Ved overdragelse af nødlidende virksomheder er det helt essentielt, at overdragelsen sker på den rigtige måde, da du ellers kan ifalde ansvar over for virksomhedens kreditorer.
I tilfælde af at en virksomhed kommer i økonomiske vanskeligheder, er det vigtigt, at likvidationen af virksomheden sker på den rigtige måde, således at ledelsen ikke pådrager sig et ansvar over for kreditorerne.
Anvendes datterselskabsmodellen, overføres den nødlidende virksomheds sunde aktiver og aktiviteter til et datterselskab. Formålet er at skabe grundlag for et efterfølgende salg af datterselskabet, og kreditorerne kan betales med købesummen.
Søsterselskabsmodellen har til formål at indbringe en kontant købesum, som efterfølgende kan bruges til at betale kreditorerne. Søsterselskabet skal betale for de overførte aktiver og aktiviteter.
Det er naturligvis også en mulighed at overdrage virksomheden til en helt tredje og ekstern part. Formålet er at indbringe en kontant købesum til betaling af kreditorerne.
Der skal lægges særlig vægt på værdiansættelsen af de aktiver, der overdrages. Den korrekte pris fastsættes ud fra, om den nødlidende virksomhed er i drift, eller om den måske ikke længere er det.
Det er vigtigt, at aktiverne værdiansættes og overføres til den korrekte pris, da det sikrer, at formuen ikke blot forsvinder fra det nødlidende selskab og dermed kommer kreditorerne til skade.
Ring til os i dag
Ring til +45 50 12 00 00 eller send en email til kgn@kgn.dk. Vi tilbyder altid et gratis indledende møde.